Tro, håb og fibromyalgi

Dage i december.

 

Dage i december.

 

Så gik der igen alt for lang tid, uden at jeg har fået skrevet herinde. Jeg fik corona, en langvarig en af slagsen, som blussede op hele 3 gange, og da den så endelig slap taget, så gik der ikke længe, før jeg var så heldig, at en forkølelse kom forbi – aldrig har jeg brug så mange kleenex på så kort tid! Det må være en rekord!

Men nu er jeg på banen igen! Jeg forsøger at genvinde lidt af den energi og det overskud, som mangler, for både coronaen og forkølelsen har tæret på mine kræfter. Men med udsigten til at det snart er jul, kan man jo lidt mere, end man tror, så jeg er i fuld gang med juleforberedelserne.

Alle gaverne er købt undtagen et par småting til pakkelegen, men det skal jeg nok få klaret. Jeg er også i fuld gang med julestrikkeriet, så jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til at nå det, jeg gerne vil også på den front.

Julesmåkagerne er også godt på vej. Vi holder jo en fødselsdag om ikke så længe, så der skulle også gerne være lidt småkager til den dag, derfor er de første småkager bagt. Halvdelen af dejen kom i fryseren, så det er let at bage endnu en gang tættere på jul. I dag blev endnu 2 deje æltet sammen og lagt på køl, så en af de næste dage kan jeg bage en lille portion af hver slags og derefter gemme resten af dejen i fryseren.

Jeg forsøger også at komme i gang med de dejlige – og vigtige – ture i vores smukke skov. Det er svært at finde energien, men når jeg så endelig kommer af sted, så er det jo bare skønt. Og jeg må fortælle mig selv, at selv korte ture gør en forskel. Lige så langsomt må jeg igen træne mig op til de længere distancer. I dag var kold men smuk med rimfrost glitrende alle vegne.

I morgen er det allerede 3. søndag i advent, så vi nærmer os julen med hastige skridt.

Jeg ønsker jer glædelige decemberdage.

Merete.