Oliefri kartofler og rodfrugter i fad
Oliefri kartofler og rodfrugter i fad
Brug de tomater, som har ligget længe og ikke er så spændende at servere rå, som smags- og fugtgiver til rodfrugterne. Sammen med en smule grøntsagsbouillon og krydderier giver tomaterne en skøn smag til de ovnbagte rodfrugter.
1 rødløg, groft hakket
600 g. kartofler, skåret i tern
4 gulerødder, skåret i tern
1-2 persillerødder, skåret i tern
2 meget modne bøftomater, skåret i tern (eller 3-4 almindelig tomater)
3 spsk. grøntsagsbouillon
1½ tsk. tørret basilikum
1½ tsk. tørret rosmarin
½ tsk. urtesalt
Friskkværnet peber
Læg alle grøntsager i et ovnfast fad. Tilsæt bouillon og krydderier og bland det hele godt.
Bag ved 200 grader i 60 minutter – tag fadet ud efter den halve bagetid og rør rundt, inden retten bages færdig.
Velbekomme!