Sommerens små sysler
Sommerens små sysler
Jeg går konstant rundt med dårlig samvittighed over ikke at få skrevet herinde – men det nytter jo ikke noget at pine sig selv med dårlig samvittighed, for fibromyalgien har det jo med at dræne ens energi og overskud, så der altid vil være opgaver, man må udsætte eller opgive, fordi der ikke er mere at give af. Sådan er det bare! Ærgerligt, men noget vi fibromyalgiramte må lære at leve med.
Men selv om jeg kæmper med træthed og manglende overskud, så får jeg dog alligevel klaret en smule. Det har bl.a. været en dejlig jordbærsæson. Vi har nydt at spise friske jordbær fra haven både til morgenmad og til dessert, ja, selv en stor og lækker jordbærlagkage er det blevet til, og så er der oven i købet også blevet lagt et par poser eller tre i fryseren. Der er stadig lidt bær at plukke, men det er tydeligt, at det snart er slut, så det er med at nyde de sidste dage med egne jordbær. Heldigvis er blåbærrene klar til at tage over, jeg høster allerede nu hver dag en lille håndfuld bær, som vi nyder til vores morgenmad.
Tidligere på sommeren, da hylden blomstrede, blev det til en enkelt omgang hyldeblomstdrik, et udtræk med vodka til en mellemting mellem hyldeblomstlikør og hyldeblomstsnaps samt et spændende og ret vellykket eksperiment med hyldeblomstvafler.
Lige nu dufter huset af middelhavskrydderier, for jeg har lige sat årets anden portion krydderurtesalt til tørring. Med begrænsede kræfter og derfor også en ganske lille køkkenhave, er det overkommeligt at dyrke lidt krydderurter. I haven står løvstikke, persille, purløg, timian, citrontimian, merian og en sjov lille colaurt, som mest bruges til snapseeksperimenter, og i krukker har jeg basilikum, rosmarin, citronmelisse, mynte, citronverbena, samt estragon. Krydderurterne er både dekorative og nyttige.
Årets første squash er høstet. Og det er de første agurker også. Vi forsøgte os i år med både almindelige frilandsagurker samt som noget nyt skoleagurker. Skoleagurkerne trives fint, de har allerede givet 2 lækre agurker, og der en mange flere på vej. Tomaterne blomstrer og sætter frugt, men det varer nok lidt, inden der kan plukkes røde tomater.
I år er der også kartofler i køkkenhaven. Jeg flyttede og fornyede jordbærplanterne, så i det gamle jordbærbed er der lagt kartofler, for det er en god måde at få gennemarbejdet jorden på. I går høstede jeg den første plante, og der var så rigeligt med kartofler til os begge. Nye kartofler direkte fra haven er jo en delikatesse – meget bedre bliver det ikke.
Så ja, jeg nyder sommeren med alt, hvad den giver i haven. Jeg nyder også at have rolige stunder med mit strikketøj på terrassen, også selv om en del af min strikketid nu foregår ved computeren, når jeg skal skrive og beregne de strikkeopskrifter, jeg har under udvikling. Det sidste må gøres, når min hjerne er klar og velfungerende, og ikke når den føles som en grå klat grød på grund af fibro-tåge, så det sætter jo helt klart selv sine begrænsninger.
Og med begrænsninger er vi jo igen tilbage ved udgangspunktet – et liv, hvor fibromyalgien sætter sine grænser, men hvor jeg forsøger at vælge og prioritere sådan, at jeg kan glæde mig over alt det (læs: den smule), jeg får gjort, og alt det (læs: den smule), jeg magter at udrette, og hvor jeg forsøger at holde den dårlige samvittighed over det, jeg må udsætte eller opgive at få gjort, så meget nede, at den ikke overskygger alle de små og store glæder.
Jeg ønsker jer alle en god sommer med masser af små og store glæder.
Varme sommerknus fra
Merete.
