Tro, håb og fibromyalgi

Specielle ingredienser


Gærflager

 

Gærflager er små flager af inaktivt gær, som bruges i det pantebaserede køkken som krydderi og smagsgiver. Gærflagerne giver en oste-nødde-agtig smag, og bruges i sovse, spreads, pesto, madtærter o.lign. Da gærflagerne som nævnt er inaktive, betyder det, at de ikke kan bruges som hævemiddel, de bruges udelukkede for smagens skyld.

I det plantebaserede køkken er det vigtigt at få umamismagen repræsenteret i retten, for ofte er der ikke meget umamismag i rene planteretter, og de kan derfor føles som om, de mangler noget. Gærflagerne hører til blandt de ingredienser, der giver umamismag.

Gærflager købes i helsekostforretninger eller på internettet, og kan umiddelbart forekomme at være en dyr vare, men da gærflagerne jo bruges som krydderi og smagsgiver, bruges kun få skefulde af gangen, og en dåse rækker langt. De forskellige fabrikater smager lidt forskelligt, så jeg vil anbefale at man prøver sig frem, indtil man har fundet den variant, man bedst kan lide.

 


Lucuma

Lucuma er en peruviansk frugt, den kaldes også "Iknaernes guld". Den tørrede frugt pulveriseres og kan bruges som smagstilsætning i smoothies, is og desserter. Smagen er lidt sødlig og karamelagtig.


Tahin

 

Tahin er en tyk pasta lavet af ristede sesamfrø. Tahin anvendes i hummus og andre mellemøstlige og nordafrikanske retter, og kan desuden anvendes i asiatiske retter.

Tahin fås i en mørk og en lys udgave, den lyse er lavet af afskallede sesamfrø, mens den mørke består af uafskallede frø.

Foruden hummus, er tahin også meget anvendelig i dip og dressinger.

Tahin købes i glas i velasorterede supermarkeder samt i helsekostforretninger.