At spise ude .....
At spise ude ….
At spise ude er ganske enkelt skønt – andre tilbereder maden, serverer og rydder op efterfølgende. Et herligt pusterum for de daglige pligter i køkkenet. Og det er jo ikke fordi, jeg har noget imod at lave mad, tværtimod, så holder jeg da for det meste af at rumstere i køkkenet, finde på, eksperimentere og efterfølgende nyde resultaterne. Men jeg må da indrømme, at det ikke er altid, at jeg finder det lige sjovt at rense og snitte dagens grøntsager og da slet ikke at rydde op, skylle og vaske af, sætte på plads – men tilfredsstillelsen ved at sætte et indbydende måltid på bordet er der jo altid, og på samme måde er det jo også en dejlig følelse, når man efter endt arbejde kan gå fra et rengjort og ryddeligt køkken.
Men tilbage til det at spise ude – ja, som sagt et afslappende pusterum, en slags belønning for de mange dage med timer i køkkenet med frugt og grønt, der skal renses, skæres, snittes, hakkes, røres, blendes, males, koges, steges, svitses, bages, tilberedes, smages til, anrettes, serveres samt den kedsommelige tid der bruges på at skylle af, vaske op, tørre, sætte på plads, vaske og tørre komfur og borde af ……
Det er langt imellem disse besøg på restaurant. Det har mange årsager: dels bor vi ikke specielt tæt på fristende restauranter, som lokker med spændende menu’er, dels er der mange præferencer, der skal tages hensyn til – jeg spiser plantebaseret, mens resten af familien ønsker kød og animalske ingredienser, så de steder, vi besøger, skal kunne servere begge dele – og sidst men ikke mindst har perioden med nedlukninger på grund af faren for smitte med covid-19 gjort os mere forsigtige og mindre tilbøjelige til at vælge at spise ude.
Men lige for et par uger siden var der mange grunde til at spise ude – eksamensfejring, dage med oplevelser i sommerlandet, samvær med familie, som vi på grund af de lange afstande ikke ser så ofte, som vi kunne ønske os det – samt at alt dette faldt sammen over ganske få dage, så der var jo samtidig ønsket om at skåne mig, så jeg kunne holde til og nyde det primære, nemlig det skønne samvær med dem jeg holder allermest af.
Jeg går stadig og morer mig lidt over oplevelsen den ene aften – egentlig er der ikke så meget at more sig over, det hele er jo lidt tragikomisk, men lad mig fortæller om aftenens ret så bizarre oplevelse: Vi er på en restaurant i en kæde, som vi før har besøgt. Vores tjener ankommer til bordet for at modtage vores bestillinger: Jeg lægger ud med at bede om, at min bestilling skal være vegansk, fremkommer med mine ønsker bl.a. en plantebøf, tjeneren bekræfter og noterer, og alt er tilsyneladende i bedste orden, resten af selskabet bestiller og tjeneren forlader vores bord. Efter et stykke tid kommer vores mad, og da min ret ankommer nævnes ordet ”vegansk” igen, så ja tak, den servering er til mig. Da jeg så forsigtigt kigger nærmere på min mad, ser jeg noget, der helt bestemt ligner bacon? Jeg vipper det ovenliggende af, og ja, det ligner helt sikkert bacon …. og derunder ost? Jeg spørger de andre, om de også tror, at jeg har fået bacon? Vegansk bacon? Og vegansk ost? Måske vegansk ost, siger de, men helt sikkert bacon fra en gris, mener de.
Jeg tager min tallerken, går op skranken, hvor betjeningen står og småsnakker, viser dem min tallerken og spørger om dette monstro er vegansk bacon og ost? Nej, siger de, det er det ikke. Jamen, jeg indledte jo min bestilling med at sige, at det skulle være vegansk? Åh, siger den tjener, der tog imod vores bestillinger, jeg troede, at det var bollen, der skulle være vegansk! Kollegaen ved siden af kan åbenbart læse forbløffelsen i mit ansigt, skynder sig at tage min tallerken og sige undskyld, det er en misforståelse, vi laver det hele om, der kommer lige til at gå et øjeblik, så får du en ny servering, og den bliver helt igennem vegansk! Jeg takker, hun undskylder igen, og jeg går ned til resten af familien, forklarer og venter.
Da min nye servering kommer, er det igen med en stor undskyldning, og denne gang ser alt ret vegansk ud, så jeg kan nyde min mad sammen med familien. Tjeneren siger, at de gerne vil give os noget som kompensation for fejltagelsen, så hvis vi har lyst, kan vi få dessert på husets regning.
Dessert? Well, nu har jeg været der før og kender menukortet – de plejer ikke at have veganske desserter, så jeg er lige ved at sige noget knap så pænt, men jeg bider det i mig. Tjeneren mærker tavsheden, og skynder sig at sige, at vi ikke behøver at beslutte det lige nu, vi kan altid komme tilbage til det, nu skal vi bare nyde vores mad!
Da tjeneren er udenfor hørevidde, hvæser jeg: Gratis dessert, ja, flot, men de plejer ikke at have noget vegansk blandt deres desserter! Min søde mand spørger derfor, næste gang tjenerens viser sig, om nu – siden vi blev tilbudt gratis dessert som kompensation – at det forholder sig sådan, at de har en vegansk dessert? Lettere forfjamsket og flov må tjeneren indrømme at nej, desværre, har de ingen vegansk dessert. Så ja, tilbuddet var pænt ment, men ret kikset! Så ja, det varer vist længe, før jeg igen har lyst til at besøge en restaurant i den kæde.
Faktisk har jeg længe bildt mig ind, at det igennem de nu mere end 9 år, jeg har spist plantebaseret, er blevet lettere og lettere at spise ude – men efter de sidste oplevelser må jeg desværre revidere min opfattelse. For igen i for et par dage siden spiste vi ude, også denne gang på en restaurant, hvor jeg før uden problemer har bestilt og fået ret lækker vegansk mad. I går blev vi præsentere for et nyt og revideret menukort – ordet vegansk forekom slet ikke mere, nu kunne man kun få enkelte vegetariske retter. Da vi spurgte tjeneren, fik vi at vide, at de kunne ”veganisere” de vegetariske retter ved at udelade det, som indeholdt æg og mælkeprodukter. Så ja, vi fik bestilt og modtog efter meget lang ventetid skuffende ringe serveringer, både dem med kød og dem uden – papagtigt brød og mad uden smag, som bare var for ringe krydret og tilsmagt. Endnu en restaurant, som vi ikke gider mere!
Det betyder faktisk, at vi i øjeblikket må begynde helt forfra – det eneste sted, jeg i øjeblikket har lyst til fortsat at besøge, er en lille café i Roskilde, som desværre lukker allerede klokken 18 (lørdag-søndag tidligere), så aftenbesøg er udelukket, men det er et skønt sted at spise frokost. Alle andre, vi tidligere har besøgt, lever desværre ikke mere op til vores forventninger. Jeg er spændt på, hvad vi kan finde. Og for en god ordens skyld, må jeg hellere lige fortælle, at billedet er fra en Østrigsk restaurant, som vi besøgte på en ferie – virkelig lækker mad til både kødspisere og veganere – her kunne de danske restauranter lære noget.
Sommerhilsener
fra
Merete.
