Tro, håb og fibromyalgi

Æbletid

Æbletid

 

O, at være et æble,

svulme i rigdom og mag.

Suge begærligt i stilken,

slippe en sensommerdag.

                             (Frank Jæger)

 

Det er æbletid.

Jeg er så heldig at have adgang til æbler, både de fine plukket direkte fra træet og de mindre fine, som er faldet på jorden.

Æbler tåler ikke mange stød, de skal behandles varsomt – lidt lige som jeg og de tusindvis af andre, som lider af fibromyalgi eller andre kroniske smerte- og træthedssygdomme. Vi tåler ikke så meget og skal helst behandles med forsigtighed. Men ligesom æblerne gemmer vi i vores indre på store muligheder – vi skal bare have de rette betingelser for at kunne udfolde dem – tid og ro, balance i sindet og måske lidt hjælp til det, der kræver flere kræfter, end vi lige selv kan mestre.

Jeg nyder æbletiden. Æbler er altid dejlige – men helt friske nyplukkede æbler er ekstra dejlige, og de skal bare spises, som de er, friske og sprøde. Nedfaldsæblerne, derimod, kan bruges til så meget, kun fantasien sætter grænser.

Jeg bager æbletærter med crumble eller med rørt dej, jeg koger æblerne til grød, som bl.a. kan blive til gammeldags æblekage med sprøde lag af hjemmelavet æblekagerasp, jeg laver marmelade, f.x. æble-blomme marmelade smagt til med kanel, nogle år får jeg lavet dejlig stærk chutny, andre år koger jeg saft af hyldebær og æbler, og andre år igen bliver det til noget helt tredje.

Lige nu, hvor vi er midt i æbletiden, ved jeg endnu ikke, hvor meget eller hvor lidt det bliver til i år – for som altid kommer det an på kræfterne og energien, som jo aldrig er konstante faktorer.

Jeg har lært, at jeg ikke skal have enorme mængder af æbler (eller andet), som venter på at blive renset og ordnet – det stresser mig. Jeg skal sørge for kun at have den mængde æbler, jeg kan overkomme at gøre i stand. Så har jeg ro i sindet og kan nyde arbejdet. Så ja, små skridt, men lidt har jo også sin ret, og mange bække små gør en stor å.  

Men uanset hvor meget eller lidt jeg får lavet, så er det vigtig for mig at huske på at nyde det, være glad og taknemmelig for at jeg kan – og glæde mig endnu en gang, når glas, flasker eller fyldte fryseposer tages frem til brug i løbet af vinteren. Det er jo dobbelt op på glæden over de dejlige æbler, så kan det næppe blive meget bedre.

Sensommerhilsener

fra

Merete.