Tro, håb og fibromyalgi

Tro, håb og fibromyalgi


Tro, håb og fibromyalgi

Jeg har længe, meget længe, haft en drøm om at dele mine erfaringer om det at leve med fibromyalgi og stress med andre, som også har kroniske smerter, træthed og stress tæt inde på livet enten som sygdomsramt eller som nær pårørende. Endelig har jeg fundet det overskud og den energi, der skal til, samt den overbærenhed med mig selv, der gør, at jeg kan arbejde med siden her og samtidig affinde mig med, at siden ikke bliver perfekt, men langsomt opbygges til det, jeg gerne vil have den til at blive.

Sidens titel er en spejling i en berømt sætning fra bibelen, fra Paulus' første brev til menigheden i Korinth, hvor han skriver: "Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden." (Kapitel 13, vers 13). Når man bliver ramt af kronisk sygdom, og livet slår en kolbøtte, mens livsbetingelserne forandres, da mærker man til fulde, hvor meget troen og håbet betyder, og ikke mindst hvor meget kærligheden bærer én igennem. Uden kærlighed er jeg bange for, at det hele ville blive meningsløst og uendelig trist. Så tak for kærligheden, tak til alle de, som har holdt fast i mig og båret mig igennem i de svære perioder af mit liv, så også troen og håbet kunne bevares og holdes i live.