Tro, håb og fibromyalgi

Jødekager

 

Jødekager      ca. 60 stk.

 

60 g. fuldkornsspeltmel

60g. kamutmel

60 g. boghvedemel

60 g. finthakkede mandler eller groft mandelmel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

1 tsk. citronskal og –saft

50 g. kokosolie

90 g. ahornsirup

1 knivspids salt

 

Til pensling: 2 spsk. sojayoghurt naturel, som røres med 2 tsk. vand.

Til drys: 2 spsk. kokossukker blandet med 4 tsk. kanel

 

Til dejen æltes alle ingredienser hurtigt sammen. Når dejen hænger sammen, deles den i 2, og der rulles 2 dejruller, som pakkes ind i madpapir eller alufolie. Dejrullerne køles i køleskabet i mindst et par timer eller til, når du har tiden og energien til at bage kagerne.

Når kagerne skal bages,skæres dejrullerne i skiver, ca. 1½ - 2 mm. tykke. Kagerne lægges på bageplader, pensles med sojayoghurt og drysses med kanelsukker.

Bages ved 200 grader i ca. 9-10 minutter. Hold øje med kagerne. Når de får fine lysebrune kanter, er de færdige. Afkøles på bagerist. De kolde kager opbevares i lukkede dåser ved stuetemperatur.