Tro, håb og fibromyalgi

Lær at prioritere!

 

Lær at prioritere!

 

Måske du synes, at det lyder hårdt, at skulle lære at prioritere, at det lyder som om, du nu skal til at sige nej til alt det, du synes er sjovt og giver dig glæde?

Intet kunne være mere forkert – for at prioritere betyder lige præcis det omvendte: at lære at sige ja til det, du brænder allermest for, til det, der virkelig betyder noget for dig, og til det, der sætter de store glæder ind på kontoen.

Men med de begrænsninger et liv med smerter og træthed giver, må man lære at sortere og at prioritere. Det vil selvfølgelig betyde, at du siger nej til noget – men det du siger nej til, skal jo netop være det, der ikke giver dig noget positivt, det der hverken gør dig glad eller får dig til at føle dig værdifuld.

Tænk på, når man skal ud at flyve: Inden flyet letter, er der en sikkerhedsinformation – hvor er nødudgangene og redningsvestene, og hvordan sidder man bedst i sædet, hvis flyet tumler rundt uden kontrol? Du får at vide, at hvis kabinen mister trykket, vil iltmasker automatisk frigøres, samt at du skal tage din egen iltmaske på, før du forsøger at hjælpe andre med deres iltmasker.

Denne sidste information om iltmaskerne er et rigtig godt billede på, hvordan du skal tænke på dig selv. Du skal tage din egen iltmaske på, før du forsøger at hjælpe andre, for hvis du mister bevidstheden eller bare evnen til at tænke klart, hvordan kan du så være til hjælp for andre? Men når du har sikret dig din egen iltforsyning, så kan du begynde at tænke på andre og på at hjælpe og berolige dem.

Altså, når du og din krop har det bedst muligt, kan du være noget for andre (og for dig selv!) – men når din krop behøver hvile, restitution, ro, afspænding, smertelindring, søvn eller optimal ernæring og bevægelse, så kommer det i første række.

Det er så typisk for fibromyalgi-ramte, at de er indfølende, omsorgsfulde og hjælpsomme i en grad, der rækker langt ud over, hvad man kan forvente. De kan ikke tænke på sig selv, før de har ordnet alt for alle andre. Den prioritering skal nødvendigvis omlægges – husk, iltmasken til dig selv, før du hjælper andre!  Nu, hvor du har fibromyalgi, er du nødt til at sørge for dig selv først, du skal tanke op af kræfter af overskud, før du kan give noget videre.

Derfor er du også nødt til at overveje, hvilke mennesker og hvilke situationer, som dræner dig for kræfter og overskud, og efterlader dig fuldstændig brugt og tappet for enhver form for energi. Tænk nøje over, om det er mennesker og situationer, du har brug for i dit liv? Hvis svaret er ja, så må du overveje, om du kan ændre noget, så du får noget positivt tilbage for alt det, du investerer? For med fibromyalgi har du ikke råd til at bruge alle dine kræfter uden at få noget igen.

Tænk dig nøje om – hvad vil du gerne prioritere højt? Hvilke glæder er for dig de største og vigtigste i livet?

Tænk dig så om en gang til – spørg dig selv, om du handler efter de prioriteringer, du lige har sat som de mest værdifulde for dig?

Mange mennesker siger, at de prioriterer familien højest, men vælger alligevel at bruge 60 timer eller mere om ugen på arbejde og transport, samt yderligere timer på egne fritidsinteresser – det hænger jo ikke sammen! Andre siger, de prioriterer sundhed, men lige i dag står den på kaffe og fastfood, fordi tiden ikke er til at lave sund mad fra bunden, i går var det det samme, men i morgen eller i næste uge vil de helt sikkert ændre på det …. hvis altså bare de ikke har så travlt!

Prioriteringer er altså ikke altid det, du siger. Dine virkelige prioriteringer viser sig i dine handlinger, i det du vælger at gøre! Dine prioriteringer er ikke det, du gerne vil gøre, eller det, du synes, vil være det ideelle, nej, dine prioriteringer afspejles i dine handlinger her og nu!

Som fibromyalgiramt er du nødt til at prioritere dig selv først – du skal have din ”ilt”, hvad den så end består af – ro, hvile, afspænding, sund kost, u-stressende omgivelser, den mængde bevægelse, din krop trives med, søvn, glæde og livskvalitet. Du skal lære at se din ”ilt” som din livsvigtige medicin, medicin, som du bare skal have og ikke kan undvære en eneste dag.

Ingen mennesker kan alt, ingen af os er overmennesker eller superhelte. Som fibromyalgi-ramte bliver vi tvunget ind i et liv med begrænsninger, vi har færre kræfter og mindre overskud, end vi havde, før vi blev syge. Vi må derfor lære at begrænse os – det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal sige nej til alt det, vi gerne vil, men at det måske tager længere tid, at nå vores mål, eller at vi må have hjælp fra andre, eller at vi må gøre tingene anderledes. Hvem har sagt, at man absolut skal stå op for at skrælle gulerødder? Gulerødderne bliver da lige så fine, hvis vi sidder ned og skræller dem. Og hvem har sagt, at vi skal støvsuge hele huset på ½ time, hvis det resulterer i uudholdelige smerter de næste 3 dage? Støvsugningen kan da deles op, en tredjedel af huset den ene dag, næste tredjedel den næste dag og sidste tredjedel den tredje dag. Måske skal det også gentænkes, hvor ofte det er nødvendigt at støvsuge, samt hvem i familien, der skal have ansvaret for de forskellige praktiske opgaver. Det er jo ingen naturlov, at tingene skal være, som de altid har været – med sygdom og begrænsninger må man ofte lægge de gamle vaner væk, tænke i nye baner og finde alternative veje, og det er helt klart bedst, hvis hele familien er med i processen.

Den bedste ”ilt”, du kan give dig selv, er glæde og følelsen af, at livet på trods af sygdom giver mening og er værd at leve. Sørg derfor for, at hver eneste dag indeholder noget, der gør dig glad – og sørg for at være bevidst om, at du har valgt dette, for at du kan ”tanke” glæde til krop og sind. Saml på små glæder, og gør de små glæder synlige for dig selv ved at være til stede og nyde denne lille glæde. Lad denne form for samlen på glæder være en af dine vigtige prioriteringer.

Når du tænkt dine prioriteringer igennem, vil du selvfølgelig stå tilbage med noget, der havner nederst på listen – mennesker, udfordringer og opgaver, som du ikke prioriterer højt. Og hvis du tænker dig om, og tør tænke realistisk og nøgternt, så ved du jo også godt, at du selv ikke står højest på prioriteringslisten hos alle i din omgangskreds. Sådan er det bare – det er bare ikke alle, der er bevidste om deres prioriteringer, men det skal du være, for med et liv med fibromyalgi er det en nødvendighed. Du skal bruge dine kræfter og dit overskud på en sådan måde, at det giver dig mest muligt glæde og livskvalitet.