Tro, håb og fibromyalgi

Lær din krop at kende

 

Lær din krop at kende

 

Ja, ja, tænker du måske, jeg kender min krop alt for meget, for den er irriterende nærværende med dens evindelige smerter, træthed og alt det andet bøvl, den udsætter mig for. Der er ikke meget at lære, for lige meget hvad jeg gør, så svarer min krop tilbage sin helt egen uforudsigelige måde.

Men måske er der alligevel lidt at lære ved at gå grundigere til værks. Her tænker jeg på at føre dagbog. Ikke bare en almindelig smertedagbog, som de fleste af os i kortere eller længere tid har forsøgt os med, men en udførligere dagbog, hvor både fysiske og psykiske belastninger noteres, hvor også glæder og øjeblikke, hvor fibromyalgien næsten ”forsvandt”, gled så meget i baggrunden, at den blev uvæsentlig, beskrives, hvor desuden andre problemer end bare smerter, stivhed i kroppen og træthed noteres, måske du slås med stress, søvnproblemer, tinnitus eller problemer i mave-tarm kanalen? Hvordan påvirker dit arbejde og dine kolleger dig? Eller din sagsbehandler og møderne på jobcentret? I dagbogen skrives også, hvad du gør for dig selv – afspænding, bevægelse og motion, gå- eller cykelture, leg med børnene/børnebørnene eller hunden, lytning til smuk musik, kvalitetstid med familien/venner/din hobby, læsning, hvile og søvn. Skriv også, hvad andre gør for dig, og hvordan det får dig til at føle – glæden ved et telefonopkald eller et lykønskningskort, ved uopfordret hjælp med opgaverne i hjemmet, ved tilbuddet om at tage med dig på indkøb eller til møde med sagsbehandleren, ved invitationen til en hyggelig frokost eller andet, som hjælper og glæder dig.

Langsomt kan du opbygge en viden om, hvornår du scorer højt på smerteskalaen, hvornår du mærker øget stress. Hvad gør dig træt, hvad gør dig glad, og hvordan påvirkes du af det gode, som du gør for dig selv, og de glæder, der er i hverdagen?

Jeg ved f.eks. at jeg er ved at opbygge for meget stress, når jeg mærker, at min tinnitus forværres. Jeg ved også, at jeg har det allerbedst i rolige perioder, hvor kalenderen er blank, og jeg selv kan bestemme tempoet og rækkefølgen på de opgaver, der skal klares. Hvis jeg kan planlægge mig til sådanne rolige dage før og efter dage med megen aktivitet og mange mennesker omkring mig, så kan jeg bedre klare de hektiske dage uden at gå helt ned efterfølgende. Jeg er blevet meget bedre til at mærke min krops små signaler og reagere på dem, inden de bliver så store, at kroppen kræver ro i dagvis for at komme tilbage til et nogenlunde acceptabelt niveau. Og jeg er blevet meget bedre til på forhånd at fornemme, hvor meget jeg kan byde mig selv, uden at kroppen overbelastes. Og jeg ved, at ikke to dage er ens – hvad jeg kan klare den ene dag, må jeg opgive andre dage.

Det har taget lang tid og meget opmærksomhed at nå så langt, som jeg er nu. Men det har givet mig langt mere livskvalitet og livsglæde, end jeg havde turdet drømme om.

Mine dagbøger har jeg ført på min pc, hvor det er let at oprette en form for skema med de elementer, der umiddelbart synes logiske. Efter en tid finder man måske yderligere elementer, som skal tilføjes, hvilket jo også ret let kan gøres på pc’en.  Selvfølgelig kan dagbogen også sagtens føres med papir og blyant, det er jo kun et spørgsmål om, hvad, man selv synes, er lettest. Det vigtige er at føre dagbogen, at få skrevet ned, hvordan dagen har været, for selve det, at skrive det ned, gør, at man husker og tænker over det skrevne. Tænk på, hvordan det er, når man har glemt huskesedlen til indkøbsturen derhjemme – netop det, at man har skrevet huskesedlen gør, at man husker de fleste ting også uden at have sedlen i hånden. Derfor er det vigtigt at skrive dagbogen – hjernen husker det skrevne og arbejder videre med det. Og du selv husker derfor bedre, at den oplevelse, du nu skriver ned, den har du vist oplevet før – og derved kan du lære af den.

Men ting tager tid, og at have fibromyalgi er en øvelse i tålmodighed. Så ja, du skal væbne dig med tålmodighed, når du skal lære din fib-krop at kende, men jeg synes, det har betalt sig. Jeg kan lettere være på forkant med sygdommen, vide hvornår og hvor meget jeg kan tage fat, og unde mig pauser og hvil, når jeg ved, det hjælper mig senere på dagen. Måske kan det også hjælpe dig?