Tro, håb og fibromyalgi

Børnehave-banankage

 

Børnehave-banankage

Saftig og skøn kage, som holder sig frisk længe. Kagen er helt igennem godkendt af omkring 50 glade og skønne børnehavebørn og deres pædagoger, så selv om den hverken indeholder raffineret sukker, hvedemel eller kunstige farve- og aromastoffer, kan du alligevel give både børn og voksne en herlig kageoplevelse.

 

3-4 modne bananer

200 g. friske dadler

100 g. sojayoghurt

50 g. plantemælk

200 g. fuldkornspeltmel

40 g. havregryn

½ dl. appelsinsaft gerne med reven skal

1 tsk. natron

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljepulver

1 knivspids salt

Fyld: vælg 1 eller 2 af følgende:

50 g valnødder, pecannødder eller hasselnødder

75 g rosiner

75 g hakket mørk sukkerfri chokolade.

 

Bananer, dadler, yoghurt, mælk og appelsinsaft blendes i en foodprocessor.  Mel, havregryn, hævemidler og krydderier blendes i - forsigtigt, blend kun til blandingen er jævn, pas på ikke at over-blende. Det valgte fyld vendes i. Dejen fyldes i en lille brødform foret med bagepapir.

Bages ca. 50 min. Ved 180 grader.

Afkøles og skæres i skiver.