Tro, håb og fibromyalgi

Velkommen til et nyt år og til et nyt årti ....

 

Velkommen til et nyt år og til et nyt årti ….

…. og farvel til et årti, som blev temmelig meget anderledes, end jeg havde drømt om.

 

Lad os begynde med et tilbageblik, lad os gå 10 år tilbage i tiden. For 10 år siden havde jeg endnu ikke sikkerhed for, at jeg havde fibromyalgi. Der var en begrundet mistanke, og jeg ventede på den undersøgelse, som skulle bekræfte eller afkræfte mistanken. Jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede mig, ingen idé om, hvad de næste år ville bringe.

Diagnosen fibromyalgi fik jeg det følgende år, 2011, men da var jeg allerede sygemeldt. Det blev en langtidssygemelding, og selv om jeg prøvede, lykkedes det mig ikke at komme tilbage til mit job. I stedet blev jeg udsat for en endnu mere sygeliggørende behandling på Jobcentret, oplevelser, som jeg endnu har mén af.

Det endte med en afskedigelse. I slutningen af 2012 måtte jeg sige farvel til et job, som jeg holdt meget af, som var både udfordrende og givende, et job, hvori jeg kunne bruge mine empatiske og kreative evner, et job, hvor jeg levede med i mine medmenneskers glæder og sorger, satte ord på de store følelser og satte vores små og tilsyneladende ubetydelige menneskeliv ind i Guds store og fantastiske fortælling om den største kærlighed nogen sinde og derved gav det hele og os alle betydning og mening.

Som indfødt ama’r-kaner og et halvt århundrede på øen var det svært men også nødvendigt at skulle flytte. Nu bor jeg smukt på landet i rolige omgivelser – men når jeg tænker tilbage på tiden omkring flytningen, forstår jeg stadig ikke, hvor kræfterne kom fra, eller hvordan jeg kom igennem det. Jeg var meget syg, presset til det yderste, men på en eller anden måde lykkedes det. To flyttebiler med møbler, bøger og husgeråd, og et trist og såret sygt lille menneske, som skulle finde ny mening et nyt sted. Jeg har stadig store sorte huller i min hukommelse fra den tid, der er meget jeg ikke husker, men følelen af den lettelse mine allernærmeste følte over, at jeg endelig blev taget bort fra alt det, som gjorde mig så syg, husker jeg som en varm, blød og omsorgsfuld kærlighed, der omsluttede mig blidt og trygt.

Som et lille men skønt lyspunkt midt i alt det triste kom en bogudgivelse – den lille engel Julia og hendes store eventyr. Bogudgivelsen hjalp mig til at holde fast i troen på, at jeg på trods af smerter og sygdom stadig kunne noget, at jeg stadig havde noget værdifuldt at bidrage med, og at livet stadig havde mening.

Kort efter vores flytning lagde jeg min kost om til en ren plantebaseret kost. Sammen med den ro, jeg fandt langt væk fra tidligere stressfaktorer, de smukke omgivelser og min nære families støtte gav det mig langsomt mere energi og overskud, mere livsglæde og optimisme.

Efter en årelang pause kunne jeg igen finde strikkepinde og garn frem, og jeg kunne nyde glæden ved at se ting vokse frem mellem hænderne på mig. En lille butik blev skabt, og jeg solgte af mit strik samt strikkede på bestilling. Bestillingsarbejderne har jeg dog måttet opgive, for det stresser mig for meget, men til gengæld har jeg fundet nye udfordringer i at designe strik – det giver hjernen noget at arbejde med, og det er meget tilfredsstillende at have skabt et stykke tøj helt fra den første spæde idé, til det ligger færdigt og klar til brug.

Endnu en bogudgivelse kom til: Simon og hans fantastiske flyvetur ud i rummet. Samtidig kom hjemmesiden ”Tro, håb og fibromyalgi” også til, en side om livet med fibromyalgi, stress og grøn kost.

Det er efterhånden svært at finde tid til alt det, jeg gerne vil, for jeg skal stadig tage hensyn til min sarte fibromyalgi-ramte og stress-følsomme krop, men jeg føler, at det 10-år, som begyndte så trist og uoverskueligt, som rummede så megen sorg og smerte, alligevel blev vendt til noget langt bedre, end jeg i min vildeste fantasi ville have turdet drømme om.

Nu står vi så ved begyndelsen af et nyt år og et nyt årti. Hvordan mon det vil blive? Hvordan vil det se ud, når vi om endnu 10 år ser tilbage og gør status?

Jeg håber, at der vil være endnu mere positivt at fortælle om. Jeg går ind i det nye år og i det nye årti med et optimistisk sind. Forhåbentlig vil forskningen afdække nogle af fibromyalgiens hemmeligheder, så de, som rammes af denne sygdom, kan få bedre hjælp og ikke mindst kan blive mødt med forståelse og respekt af de behandlere, der skal hjælpe dem. Forhåbentlig vil vores velfærdssystem blive bedre til at møde borgere med stress- og smertesygdomme, så disse borgere ikke som jeg og andre oplever at blive endnu mere syge af pres og ydmygende behandling. Jeg håber også, at vi snart vil indse, at vi må passe på vores klode, som vi så egoistisk har udnyttet og er godt på vej til at ødelægge – det er tid til at rydde op og give naturen lov til at leve, for kun ved at gøre det, har vi også en chance for at leve. Både vi mennesker og vores fine grønne klode forgiftes af alt det kunstige og syntetiske, som vi lader erstatte alt det, som fra naturens hånd er lavet fint og godt. Lad kærlighed, forståelse, respekt, omsorg og medmenneskelighed være de bærende værdier i den fremtid, vi er på vej ind i.

 

Jeg ønsker alle et glædeligt, glæderigt og velsignet Nytår.

De kærligste hilsener

fra

Merete.