Tro, håb og fibromyalgi

Juleglæde ....

 

Juleglæde ....

Sikke en jul, vi har haft. Besøg af alle børn, svigerbørn og barnebarnet på 4 år - hvad kan man ønske sig mere?

Vores jul begyndte lillejuleaften med juletræspyntning sammen med barnebarnet. Senere stod den på risengrød med kanelsukker. Fem års eksperimenter og prøvesmagninger er gået forud for, at jeg endelig sidste år fik løst mysteriet om, hvordan man laver en plantebaseret risengrød, der smager, så man har lyst til at spise den, som den er, og ikke bare camuflere den med vanilje og mandler og forvandle den til ris a la mande. I år blev den plantebaserede risengrød helt igennem godkendt både af barnebarnet og af resten af familien.

Juleaften blev helt igennem hyggelig. I løbet af dagen fik jeg lavet en masse forberedelser, bl.a. fik jeg lavet ris a la mande og kirsebærsovs, vækket surdej og lagt dej til 2 rugbrød til julefrokost 2. juledag samt skrællet 5 kg. kartofler, så jeg havde kartofler også til de kommende dage, for alle bragte velkomne gæster, og ved at være godt forberedt kunne jeg endnu bedre nyde samværet med alle.

Også juledagene bød på godt samvær og nærvær med den nære og kære familie.

Og hvad siger så min fibromyalgi og min stress til 5 dage med gæster og skiftende overnatninger? Alt i alt siger den, at jeg nu skal restituere og unde mig rolige dage, hvor jeg med glæde tænker tilbage på, hvad julen bragte. Og jeg skal være stolt af mig selv, for det lykkedes mig ved god planlægning og timing at gennemføre alt præcis som ønsket. Min stress fik ikke overtaget, jeg mistede ikke overblikket, men klarede både det praktiske og at være nærværende tilstede sammen med min skønne familie. Så ja, jeg er træt - men fyldt af dejlige minder og juleglæde, som nu skal bo i det særlige sted i mit hjerte, hvor alle de bedste oplevelser bliver gemt.

Jeg håber, at også I, som læser med, har haft en dejlig jul, som I vil mindes med smil og glæde.

De bedste ønsker til jer alle,

Merete.