Tro, håb og fibromyalgi

Planlægning

 

Planlægning

 

Når jeg nævner planlægning, som et vigtig redskab i hverdagen, vil der uden tvivl være en hel del, som vil sige, at det jo med en sygdom som fibromyalgi er umuligt at planlægge, for det første fordi den fib-ramte jo aldrig kan forudsige, hvordan sygdommen vil påvirke dagen i morgen eller i overmorgen og da slet ikke i næste uge, og for det andet fordi en fib-hjerne er alt for medtaget af fib-tåge til at kunne tænke klart nok til at kunne overskue at planlægge noget.

Og ja, det er jo rigtig nok – virkeligheden for de flere af os er netop, at fibromyalgien er uforudsigelig, samt at det kan være ufattelig svært at samle tankerne til noget konstruktivt.

Men alligevel vil jeg holde fast i, at planlægning er et vigtigt redskab – for hvis vi vender det hele lidt på hovedet, så giver planlægningen os rigtig meget. Vi får mere ro i det tågede tankemylder, når vi har gennemtænkt og planlagt, hvordan vi skal gribe de næste dages udfordringer an. Nogle gange er det ganske almindelige dagligdags udfordringer i hverdagshusholdningen, som skal klares, men ind imellem er det større udfordringer som afholdelse af fester, forberedelse til rejser, ombygninger eller større vedligeholdelsesprojekter i hjemmet, som kræver rigtig meget af os.

At få alt planlagt giver overblik – og overblikket kan give en fornemmelse af, om det, du gerne vil have gjort, ligger indenfor, hvad dine kræfter rækker til, eller om du skal genoverveje tingene, lægge en ny plan, hvor du giver dig selv længere tid til opgaverne, så der også kan blive plads til de nødvendige hvil, eller hvis tiden ikke kan strækkes, beder om hjælp fra andre, så du ikke selv skal løfte opgaver, der er for store for dig. At bede andre om hjælp i god tid, øger sandsynligheden for, at der virkelig er hjælp at hente, og dermed også sandsynligheden for, at dit projekt kommer i hus.

En vigtig del af planlægningen er også, at den skal være realistisk. Ud fra dit kendskab til dig selv og dine kræfter skal du overveje, om det du tænker, nu også kan lade sig gøre. Vi har vist alle en tendens til at overvurdere, hvor meget vi kan nå i et givent tidsrum, så vær god ved dig selv og sæt rimelig god tid af til dine opgaver. Ligeledes har vi ofte også en lidt for positiv opfattelse af egne kræfter, så pas på med at overvurdere, hvad du kan holde til. Sidst, men ikke mindst, så husk også at planlægge tid til pauser og hvile, for det er nødvendigt for både krop og sind – og det er ikke forbudt at lægge pauser ind midt i en opgave, tværtimod kan det være nødvendigt, og det kan netop være det, at du tog en pause, der gør, at du kan finde kræfter til at fuldføre opgaven.

Se også på din dagsrytme, når du planlægger. I hvilke af døgnets timer har du mest energi og klarest tankegang, og i hvilke timer rammes du oftest af muren af træthed? Planlæg så vidt muligt dine dage sådan, at aktiviteter kan foregå i de gode perioder, og du kan hvile, når trætheden er værst.

Jeg kan fortælle, at jeg op til større opgaver har flere forskellige planlægningssedler i gang. Huskesedlen til alle indkøbene er vigtig, men for at huske alle indkøb er jeg jo først nødt til at planlægge alle måltider, så jeg ud fra det, kan skrive min indkøbsliste. Derudfra planlægger jeg også de forskellige arbejdsgange – finder ud af, hvornår det er mest praktisk at gøre dette eller hint, og især lægger jeg vægt på, hvad jeg kan klare i forvejen, og hvad jeg skal bede andre om hjælp til at klare, så jeg kan føle, at jeg er på forkant med det hele. Og efter disse større opgaver er der hele dage eller uger, som er planlagt til ro, hvile og restitution.

Så, ja, planlægning er en krævende proces, men det betaler sig at planlægge, for man får meget mere ud af både sin tid og sine kræfter samtidig med, at man lærer en hel del om, hvordan man bedst disponerer sin tid og ikke mindst sine kræfter.