Tro, håb og fibromyalgi

Havregrød a la gulerodskage

 

Havregrød a la gulerodskage

 

Luksusudgaven af havregrød. Havregrød er altid dejligt at varme sig på på kolde vintermorgener, men denne er ekstra lækker med krydderier, der får en til at tænke på gulerodskage. Og lidt gulerod er der også tilført, så de vigtige grøntsager, som vi næsten ikke kan får nok af, er med allerede fra morgenstunden.

Jeg bruger ofte kokosmælk i aftensmaden, men kun meget sjældent bruger jeg en hel dåse, så den tiloversblevne kokosmælk fryser jeg til senere brug. I denne havregrød kan sådanne tiloversblevne rester af kokosmælk finde god anvendelse.

 

1 lille gulerod, ca. 35 g.

½ æble, kernehuset fjernet og delt i 2 kvarte

1 dl. havregryn

½ dl. rosiner

0,75 dl. kokosmælk

1½ dl. vand

1 spsk. ahornsirup

1 tsk. stødt kanel

½ tsk. stødt ingefær

1 nip stødte nelliker

1 nip salt

1 spsk. hampefrø

1 spsk. chiafrø

Lidt hakkede nødder til pynt

 

Riv guleroden og 1 kvart æble på det fine rivejern. Tilsæt havregyn, rosiner, kokosmælk og vand. Kog grøden et par minutter ved moderat varme. Tag grøden af varmen og smag den til med sirup, salt og krydderier. Rør hampefrø og chiafrø i grøden. Skær det sidste kvarte æble ud i små tern eller tynde både. Anret grøden i en dyb tallerken og pynt den med det udskårne æble samt hakkede nødder.

 

Velbekomme.