Tro, håb og fibromyalgi

De små fortællinger

 

De små fortællinger

 

De små fortællinger, som kan sætte ord på, hvad der sker med os, og hvordan det føles at have fibromyalgi, kan være guld værd. For det første kan vi bruge dem, til at fortælle andre om, hvad det er, vi går og slås med, og for det andet giver de også os selv en indsigt og erkendelse af problemer, som vi af den vej måske kan finde løsninger på.

Jeg var så heldig i 2011 at deltage i et forløb på Lejre Smerteskole. På det tidspunkt havde jeg lige fået diagnosen fibromyalgi, og forløbet gav mig så megen god viden og gode værktøjer - meget af det, jeg lærte, bruger jeg dagligt.

De to følgende små fortællinger er netop fra Lejre Smerteskole, og jeg vil dele dem, fordi  de så godt illustrerer forskellige aspekter af livet som fibromyalgiramt.

 

Fragtskibe:

Vi er som fragtskibe og alt det, vi og vores omgivelser fylder vores liv med, er som de store containere, der tynger skibet ned. Når vi får fibromyalgi, læsses oven i alt det andet tunge containere fyldt med smerter, søvnbesvær, stivhed, træthed, udmattelse, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og alle de andre besværligheder på skibet, så det vejer så meget, at det begynder at tage vand ind og er ved at synke. Vi begynder at kaste containere overbord, for at holde vores skib flydende - først ryger de containere, vi bedst kan undvære: vores hobbyer og interesser, alt det, der krydrer tilværelsen og bringer os ekstra glæde. Når det ikke er nok, ryger containerne med rengøring, oprydning, havearbejde m.m., det er heller ikke nok, så begynder containerne med de aktiviteter, vi har sammen med den nære familie og de nære venner at ryge overbord, og når det heller ikke er nok, ryger containeren med arbejde. Til sidst er der ikke meget andet end containerne med fibromyalgien og alle dens besværligheder tilbage - og da det ikke er værd at sejle gennem livet med kun containere med fibromyalgi, må vi konstant arbejde på at få gjort plads til nogle af de containere, der bringer os glæde og indhold i livet.

Møg-biler: 

For at beskrive vores underlige manglende energi, kan man forestille sig, at vi er biler. Den fibromyalgi-ramte har desværre ingen benzinmåler, så man ved aldrig, hvornår man løber tør. Desværre må man kun tanke på én bestemt tank, nemlig den, hvor benzinstanderne heller ikke har nogen måler, så man ved aldrig hvor meget benzin, der bliver fyldt på - 10 liter, 20 liter eller måske kun én enkelt liter! Disse tanke, hvor vi kan fylde på, dukker tilfældigt op på vores landevej, man ved aldrig, hvor den næste tank er, så vi risikerer at løbe tør hvert øjeblik. JA, sikke en møg-bil, men det er altså den, vi er nødt til at køre gennem livet i – derfor må vi møjsommeligt forsøge at lære, hvordan vi mest energi-rigtigt klarer dagens opgaver, og hvordan vi måske kan lære at føler efter i kroppen og lære hvor meget energi, vi har til rådighed de enkelte dage – et par rigtig svære opgaver, som de fleste af os bruger resten af livet på at forsøge at løse.

 

Tak til Lejre Smerteskole for både disse to lærerige fortællinger og især for at dele ud af viden og erfaringer og ikke mindst af håbet og troen på, at det gode liv med fibromyalgi er værd at kæmpe for.