Tro, håb og fibromyalgi

Klimatosse?

 

Klimatosse?

 

Ja, det må man da gerne kalde mig – jeg vil endda opfatte det som et kompliment!

Det er da rigtigt, at jeg spiser plantebaseret og økologisk først og fremmest af hensyn til mit eget helbred, men når det så er sagt, så er jeg da glad for, at mit valg af kost og økologi også har en positiv effekt på vores klodes skrantende helbred.

Jeg hører ikke til i gruppen af unge højtråbende og provokerende veganere – jeg er bare en halvgammel tosse, som allerede da jeg var helt ung gerne ville indføre kødfrie dage, selv om det ikke var noget, medierne gik op i, ej heller noget, min familie syntes var nødvendigt, så udfordringen var – og er stadig – at lave grøn mad, som smager så godt, at ingen savner kødet.

Jeg fik min første vegetariske kogebog i slutningen af 1970’erne, den var skrevet af Kirsten Skaarup og fyldt med lækre grøntsagsretter. Kirsten er stadig min store inspirator, hun har udgivet en række af fantastiske kogebøger, og en hel del af dem bruger jeg flittigt. Hendes blog er et overflødighedshorn af inspiration, opskrifter, billeder, skønne fortællinger om et liv brugt på at finde og videregive alverdens grønne retter krydret med fakta om belastningen af vor jords skrøbelige øko-balance.

Med udgangspunkt i skabelsesberetningen har jeg prædiket hensynsfuldhed overfor vores klode og vores medskabninger. Gud udnævner os til herrer over alt det skabte på jorden, men ordet herre betyder ikke, at vi hensynsløst skal bruge vor klodes ressourcer til egen fordel, tværtimod så sørger en god herre for, at alt og alle, som han hersker over, trives og har det godt. At sørge for sig selv og kun have øje for egen fordel, har jo igen og igen vist sig at være en meget kortsigtet løsning, for når jeg groft udnytter det, jeg hersker over, så misbruger og ødelægger jeg det, der var mig betroet, og værdien af det bliver ringere og ringere. Altså en meget dårlig forretning. Og forretningen bliver bestemt ikke bedre af at skaleres op til udnyttelse af jordens ressourcer kun med øje for økonomisk berigelse frem for i stedet at tænke alt det skabte og vores fælles fremtid med ind i det.

Jeg skammer mig over at overlade vor nuværende klode til vores børn og børnebørn. Et stort oprydningsarbejde venter dem, ligeledes et stort politisk arbejde, for holdninger skal ændres, hvis griskhed skal erstattes af hensynsfuldhed, kvantitet af kvalitet, og egoisme af uselviskhed og viljen til at dele.

Samtidig glæder jeg mig over, at der nu råbes op og diskuteres. Der skal ske noget, inden det bliver for sent! Vi må alle gøre en indsats. Og hvis det er tosset at tro på, at det kan lade sig gøre, ja, så lad mig da bare være en (klima)tosse, for jeg er nødt til at tro på det og nødt til at bevare håbet.

 

Klimakærlige hilsener

fra

Merete.