Så gik der tid igen .....

Så gik der tid igen …..

Hvad er det mon, der gør, at jeg ikke får skrevet alle de blogindlæg, som jeg gerne vil? Hvorfor får jeg ikke sat ord på alt det, der popper op i mine tanker, hver eneste dag?

Det er helt sikkert ikke fordi, jeg ikke synes det vigtigt, tværtimod, vi er så mange, der døjer med kronisk træthed, smerter og stress, så det er vigtigt at så sat ord på og få det delt, så vi kan få frem, at det er et reelt problem ikke at have fysisk og mentalt overskud til selv de almindeligste daglige gøremål, at det ikke er noget man bare kan ”tage sig sammen” til, at det ikke er noget, der ”bare” går over, hvis vi lader være med at tænke på det eller lade det fylde for meget.

Så hvorfor opstår der så disse perioder, hvor jeg ikke får skrevet, selv om jeg så gerne vil?

Ja, selvfølgelig er en del af problemet, at jeg selv hele tiden kæmper for at få dagens energibeholdning til at slå til, for der er jo også mange andre gøremål, som jeg gerne vil klare. Det sidste års tid har jeg mærket en forværring af trætheden, jeg bliver hurtigere udtrættet, jeg kan ikke koncentrere mig særlig længe, og det mærkes selvfølgelig også foran computeren.

Jeg må da også indrømme, at jeg har prioriteret mine strikkeopskrifter, for jeg følte, at serien af Bine og Birk babystrik skulle gøre færdig, alle mine fine og omhyggelige noter skulle ikke gå til spilde men derimod gerne blive til færdige opskrifter, for jeg synes, at alle de modeller jeg har kreeret er både søde og praktiske. Nu er der kun ganske få tilbage, som mangler at færdiggøres, men til gengæld er der kommet nyt til, nemlig både børne- og voksenmodeller, som jeg også gerne vil arbejde med. Og oppe i mit hoved myldrer idéerne frem langt hurtigere, end jeg kan nå at strikke dem – for ikke at tale om at skrive og beregne dem. Så ja, meget, rigtig meget, af min skrive-energi er blevet omsat til strikkeopskrifter – og alligevel føler jeg også dér, at jeg er for langsom og halter bagud.

Men det er ikke hele forklaringen – en del af forklaringen ligger også i det rent tekniske hos min hjemmesideudbyder, for der er kommet ”forbedringer”, som har gjort det hele vanskeligere. Og ja, det ligger nok igen i det med ikke at kunne koncentrere sig så længe af gangen, for muligvis er det bare mig, der – igen – skal vænne mig til nye arbejdsgange. Så ja, jeg må give det nye chancer, prøve igen, og se om ikke jeg kan vænne mig til det.

Og nu, hvor vi er ved mig selv – ja, så er der jo også min irriterende perfektionisme, som betyder, at jeg gør alt for meget ud af, at mine skriverier skal være så fine og gennemarbejdede altid. Jeg gør det alt for svært for mig selv – så det skal jeg holde op med. Selvfølgelig skal det, jeg skriver, være forståeligt, men jeg behøver jo ikke at gennemlæse det 117 gange, før jeg er tilfreds – mindre KAN gøre det, mindre SKAL kunne gøre det.

Det lyder som om jeg har fundet en masse dårlige undskyldninger frem – men logisk set, er det jo netop det, der er problemet: at det er alle de små ting, alt det som jeg, før jeg blev syg, ikke tænkte over, alt det, som raske mennesker ikke regner for noget, det er nu energi-slugere. Og alt, som sluger energi og overskud, uanset hvor lidt det er, skal medregnes i regnskabet, for når der ikke længere er det store overskud, skal der ikke bruges ret meget ekstra energi, før det kan mærkes på bundlinjen.

Så, ja, jeg må endnu en gang tilpasse mig den virkelighed, jeg lever i. Jeg må se, om jeg kan finde energi og overskud nye steder, og jeg må være mere opmærksom på ikke at spilde energi på ting og gøremål, som ikke er værd at bruge energi på, jeg må tænke over og prioritere, hvad mit overskud skal bruges til . Jeg må stramme op på energi-regnskabet og være endnu mere bevidst om ikke at rutte med min kostbare energi og mit dyrebare overskud.

Derfor må jeg igen i gang med mine skriverier her på bloggen.

God ønsker og kærlige hilsener

Merete.