8 grønne år ....
8 grønne år ….
I disse dage er det 8 år siden, jeg valgte at gå den grønne vej – det vil sige, at jeg fravalgte kød, æg og mejeriprodukter i min kost, og samtidig sagde jeg også farvel til raffineret hvidt hvedemel, ja, faktisk alt hvedemel, også det grove, undtagen lige hvis jeg får det serveret, når jeg er ude, og ligeledes med raffineret sukker fremstillet af både sukkerroer og sukkerrør. I det hele taget fravælger jeg industrielt fremstillede produkter, hvor jeg kan, for de indeholder ofte både raffineret mel og sukker, raffinerede olier og fedtstoffer samt en masse tilsætningsstoffer som farve, aromaer og konserveringsmidler. Jeg vælger også økologiske råvarer, hvor jeg kan, dels for at undgå at belaste min krop med pesticider og overfladebehandlingsmidler, og dels også for gavne den dejlige klode, vi bor på.
Det kan lyde hårdt sådan at vælge at leve så meget anderledes end det, man er vokset op med, og det, de fleste andre i familien og i vennekredsen ser som det almindelige, men for mig blev det min medicin og min vej til et bedre liv med kronisk sygdom.
Jeg er åbenbart disponeret for forskellige allergier, og jeg har i mange år måttet dæmpe min allergi med medicin, men efter mit grønne valg oplever jeg kun sjældent, at min allergi bryder ud, og at det er nødvendigt med medicin. En af grundene til det er selvfølgelig, at jeg har fravalgt én af de store syndere på allergifronten, nemlig mælk, som min mave helt klart ikke kan lide. Men jeg tænker også, at den forandring, den grønne kost samt fraværet af forarbejdede kostemner har bevirket i bakteriesammensætningen i mit tarmsystem, har haft en gunstig indvirkning ikke bare på mine allergier, men så sandelig også på mit generelle velbefindende.
For nogle vil det måske lyde som det rene hokus-pokus, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg selv var en af de største skeptikere, for det lyder jo næsten for godt til at være sandt, at kosten virkelig kan gøre så stor en forskel. Jeg lagde faktisk ud med at ville afprøve den grønne kost i en kort periode, for jeg havde brug for at sænke mit blodtryk, komme ned i vægt og ændre på både kolesterol, fedt og sukker i blodet, efter den meget stressfyldte periode i mit liv, hvor både renovering af huset i Vigersted, afskeden med mit dejlige job, vanvidsmøderne med sagsbehandleren i Jobcenteret samt klargøringen til flytningen, havde gjort mig både meget syg, meget sårbar og så drænet for overskud, at nemme løsninger kom før sund kost. Jeg havde hverken kræfterne eller modet til at tage forbi lægen for at få målt, hvor galt det egentlig stod til – men det var heller ikke nødvendigt, for jeg vidste, at det var galt, og at jeg var nødt til at gøre noget.
At kostændringerne virkede efterhensigten, så både blodtryk, vægt og blodværdier kom ned i et fornuftigt niveau, kan nok ikke undre nogen – men at det samtidig viste sig at have en så positiv effekt på min fibromyalgi kom fuldstændig bag på mig. To måneder efter, at jeg havde lagt min kost om, kunne jeg til min egen forbløffelse mærke, at jeg begyndte at få mere energi, mere overskud, mindre træthed (og træthed, når man taler fibromyalgi, betyder en voldsom udmattelse, hvor bare det, at stå op om morgenen, kræver en næsten over-menneskelig styrke). Jeg kunne pludselig mærke en helt ny livsglæde, som jeg ikke havde følt i meget, meget lang tid.
Nu efter 8 år som plantespiser, kost-veganer, strict vegetar, på plantebaseret kost, eller hvad man nu har lyst til at kalde det, har jeg bestemt ikke lyst til at vende tilbage til min gamle kost. Begyndelsen var selvfølgelig svær – jeg skulle lære mange nye metoder, for hvordan laver man en plantefars, som smager virkelig godt? hvordan bager man lækre kager uden æg, mælk, sukker og hvedemel? hvordan laver man god sovs uden sky? og det evigt tilbagevendende spørgsmål, hvordan får jeg proteiner nok? (og jeg tillader mig så at spørge tilbage, hvordan ved I kødspisere, at I ikke får for meget protein?), samt især den svære balance i hverdagen med en familie, som stadig spiser animalsk – hvordan sammensætter man måltider, så alle stadig synes, det er lækkert? og hvordan håndterer man invitationer, når man ikke ønsker at spise det, der bliver serveret?
Efter 8 lærerige år synes jeg efterhånden, jeg kan klare det meste. Jeg mestrer hverdagens retter, og jeg klarer også både julemaden, påskefrokosten og fødselsdagslagkager. Jeg eksperimenterer stadig med nye retter, nye former for bagværk og nyt tilbehør, som kan nydes af alle uanset kostform.
Jeg trives med min grønne kost, og jeg glæder mig over, at flere og flere vælger at gøre kosten mere grøn.
Skønne, grønne og kærlige hilsener
fra
Merete.
