Tro, håb og fibromyalgi

Stress? Jamen, Herregud, vi har jo alle travlt!

 

Stress bliver ofte meget fejlagtigt sat lig med travlhed - og intet kunne være mere forkert. Vi har jo netop alle travlt, der er meget, som skal nåes i en hverdag med mange opgaver og udfordringer. Travlheden lærer os at planlægge og prioritere, at udsætte mindre vigtige opgaver til, når der er bedre tid til dem. Travlheden lærer os forhåbentlig også at sætte pris på de perioder, hvor vi kan tage det mere med ro og nyde selv at vælge, hvad vi vil beskæftige os med, give os selv og andre glæder, trække stikket ud og bare være til.

Stress opstår, når vi føler, at vi ikke kan magte de opgaver, vi selv eller andre pålægger os, når vores resourcer ikke længere slår til for at klare de krav, som kommer fra os selv eller omverdenen.

Vi oplever stress ret ofte - men det er den kortvarige stress, som vi hurtigt finder løsninger til at tackle. Den stress, som gør os klogere, lærer os noget om at håndtere pressede situationer og lærer os noget om os selv, om hvordan vi tænker og handler, når vi kører ind i små og store bump på livets vej. Det er den sunde stress.

Der er desværre også en meget usund stress - den langvarige stress, som udsætter vores krop og sind for mere, end vi kan tåle. Den langvarige stress opstår, når vi i længere perioder udsættes for større pres, måske endda fra flere sider - vores arbejde, familien og ikke mindst os selv. Når vi i længere tid oplever, at vi ikke kan leve op til de krav, vi føler, vi skal kunne honorere, begynder kroppen at reagere både fysisk og psykisk. Alt bliver sat på overarbejde, puls og blodtryk stiger, mens tålmodigheden og overbærenheden styrtdykker, immunsystemet fungerer dårligt, og det samme gør koncentrationsevnen. Vi bliver irritable og småsyge, selv små uforudsete problemer kan bringe os helt ud af fatning, hjernen er blevet et stort tankekaos, og på trods af træthed kan vi ikke sove.

Vi er selvfølgelig forskellige som mennesker, og det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på de udfordringer, livet giver os - fordi vi ikke alle er ens eller har de samme resourcer, og fordi vi i barndommen har lært os forskellige taktikker i forbindelse med den modgang, vi har mødt. Derfor er det også forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget der skal til, før vi føler, at kravene til os overstiger det, vi kan klare.

Den langvarige stress er farlig for kroppen, den skaber ubalancer i kroppens følsomme systemer, hvilket øger risikoen for alvorlige sygdomme som bl.a. blodpropper og depression. Derfor er det vigtigt som det allerførste at erkende, at der er noget, som er helt galt - dernæst at søge hjælp, så stressfaktorerne kan blive reduceret, og kroppen kan hjælpes tilbage på et sundere spor. Måske skal den stressramte blive bedre til at sige fra, til at lægge sin perfektionisme lidt fra sig, til at unde sig pauser og hvile, til at bruge tid på at lave sunde måltider, til at komme ud under åben himmel, mærke sol og vind og få bevæget sig - alt sammen noget, der vil have gunstig effekt, men som man kan have brug for professionel hjælp til at gennemføre.        


Min stress

 

Min oplevelse af at leve med kronisk stress er selvfølgelig farvet af, at jeg foruden stress også har fibromyalgi, og at de to størrelser hele tiden påvirker - og forstærker - hinanden. Dette er derfor ikke en facitliste for, hvordan det føles at have stress, eller hvordan man bedst lever med stressen som følgesvend - dette er bare min fortælling om, hvordan jeg har det, og hvordan jeg forsøger at navigere i et stressfyldt farvand.

Selv om jeg forsøger at leve et roligt liv uden for meget pres eller for mange krav, kan jeg selvfølge ikke undgå, at der ind imellem kommer både pres og krav ind over fra både mine omgivelser og mig selv. Og med et stressfølsomt sind skal der desværre ikke meget til, før noget føles stressende.

Da jeg var allermest syg og sårbar, kunne bare det, at telefonen ringede, sætte hele min krop i yderste alarmberedskab. En forestående indkøbstur sammen med min mand kunne slå mig helt ud - allerede dagen før gik min hjerne i baglås, så jeg kun lige med opbrydelse af alle mine kræfter kunne lave mig en huskeseddel. Efter en urolig og søvnløs nat, stod jeg så træt og modløs i supermarkedet med min huskeseddel, men hvad nytter en huskeseddel, når man efter at have fået de 3 første ting lagt i indkøbsvognen ikke længere kan forstå huskesedlen eller holde ud at være blandt varereoler, indkøbsvogne og andre mennesker? Jeg forsøgte at tage mig sammen og fik da også læsset lidt i indkøbsvognen, men kom altid hjem uden en del af de varer, jeg burde have købt, og som stod på huskesedlen.

Jeg blev stresset af at skulle lave aftensmad - det, at skulle have flere forskellige ting færdige på samme tid, var noget af en udfordring, et krav (opstået i min egen hjerne), som, jeg følte, var større end det, jeg, en gammel erfaren husmor, kunne leve op til. Så når aftensmaden stod på bordet, og jeg sammen med familien kunne sætte mig til bords, var jeg lettet men svedig, totalt udaset og færdig. Aftensmads-udfordringen blev ikke bedre af, at min fibromyalgi-træthed også altid lige skulle peake der sidst på eftermiddagen, hvor alle aftensmadsforberedelserne skulle gøres - virkelig dårlig timing. Du tænker nok, at jeg da bare kunne bede familien om hjælp - for det mangelde da bare, hvis ikke familien hjalp til? Min familie vil hellere end gerne hjælpe til - jeg er bare dårlig til at spørge om hjælp, og jeg kunne ikke en gang overskue at skulle uddelegere opgaverne, ja, jeg skulle helst ikke tale med nogen, for jeg kunne ikke koncenrere mig om at skulle tænke på andet end præcis de opgaver, jeg havde sat mig omkring det, at lave maden.  

Både indkøbsturene og det at lave mad går meget bedre nu, madlavningen stresser mig næsten kun, når vi skal have gæster, og hvis jeg mærker, at det er ved at køre af sporet for mig, inviterer vi gæsterne ud at spise. Telefonen stresser mig stadig, jeg foretrækker at skrive, det er så langsomt, at min hjerne kan følge med, så jeg er taknemmelig for e-mails, sms og messenger, som gør kommunikationen med familie og venner så meget lettere for mig. Jeg har stadig søvnløse nætter, inden der skal ske noget, så jeg er altid ekstra træt på dage, hvor sund fornuft ville råde mig til at være udhvilet. Og sker der ekstraordinært eller noget, som river op i gamle stressfyldte minder, så kører karusellen igen - jeg kan mærke adrenalinet suse, puls og blodtryk giver den lige en ekstra skalle, vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk, min tinnitus bliver værre og mere pågående, jeg dirrer, mister overblikket og koncentrationen, og har svært ved at falde til ro igen - det kan tage dage og uger, inden jeg føler, at jeg er nede på jorden igen.

Men alt i alt kan jeg mærke stor bedring. En bedring, som ikke er kommet af sig selv. En bedring, som jeg har arbejdet for. En vigtig faktor er, at jeg stoppede med at arbejde, for meget af det, der udviklede stressen, kom fra arbejdsrelaterede situationer - også selv om det var en stor sorg at skulle stoppe, for jeg havde jo også mange glæder i mit arbejdsliv, og jeg syntes jo ikke, at jeg var færdig eller klar til at stoppe. Men et stop var nødvendigt, jeg var for syg og kunne ikke arbejde mere. Jeg flyttede også - ud på landet med ro og skønhed. Det nyder jeg, selv om jeg stadig har en smule hjemvé - og min fornuft siger mig, at jeg har godt af roen og de smukke omgivelser. Jeg prøver at få bevæget mig, gå ture i den smukke natur, cykle ærinder og klare mindre opgaver i hus og have. Jeg arbejder med afspænding - krop og sind skal daglig bringes ned i omdrejninger. At strikke er for mig ren meditation og terapi, at være kreativ med både håndarbejde, madlavning, bagning og tekster er også en slags terapi, hvori jeg finder både mening og glæde. Og når vi taler om glæde, så er glæde i livet også en vigtig faktor i behandlingen af stress - jeg samler på glæder, både de små og de store glæder, de glæder, jeg får, og de glæder, jeg giver, de er alle vigtige for mig - måske især de sidste, for at være i stand til at glæde andre betyder rigtig meget for mit selvværd og min selvopfattelse, det tæller højt på livsglædebarometeret.