Rekreation .....
Rekreation .....
Jeg er på rekreation ….. og jeg vil ikke bytte for en million. Sådan sang Troels Trier i 1989.
Lige nu er det undertegnede, som er på rekreation. Dog bare en rekreation bestående af rolige dage her hjemme. Men efter dage med eksamensfejring (den yngste fik sin bachelor i katastrofe- og risikomanagement), med udflugt til Skovtårnet på Midtsjælland og med fødselsdagsfejring (en skøn 4 års børnefødselsdag) samt med den næste fødselsdagsfejring om et par dage (min søde svigermor bliver 89), er det tid til at give kroppen en chance for at restituere.
Er der noget, der kan mærkes i en stressfølsom fib-krop, så er det at stå midt i hændelser, hvor man ikke selv kender og er herre over tider og steder. Heldigvis kom det hele til at fungere fint, vejret viste sig fra sin bedste side, de lovede regnbyger ventede, til de ikke generede, den sidste eksamen blev klaret flot, de unge mennesker var jublende glade, både min og min næsten 89-årige svigermors kroppe klarede fint at gå op i Skovtårnet, det 4-årige fødselsdagsbarn havde en skøn dag sammen med sin familie og sine gæster, og sluttelig kunne den nybagte bachelor i går modtage sit eksamensbevis og tage endnu en lille festdag med frokost sammen med den nærmeste familie.
Det har været dejlige dage. Jeg har ikke ord for, hvor meget jeg har nydt at kunne dele glæden over den veloverståede eksamen med vores unge bachelor, turen til Skovtårnet var også en familiedag, hvor samværet var i fokus, og at føle sig velkommen til børnefødselsdag, selv om tilknytningen måske kan synes perifer, er en følelse af ren luksus.
Så ja, det har været dejlige dage, men samtidig har det også været travle dage med kransekagebagning, brødbagning, kortfremstilling, gaveindkøb og -indpakning, overnattende gæster, mange og lange køreture i bilen, men alt kom til at fungere på bedste vis.
Og nu er jeg så på rekreation. Jeg skal have stille dage uden de store forpligtelser. Den står på nem mad (dog uden at give køb på det sunde) – en smule vasketøj (kun så meget, som jeg har kræfter til) – små ture i haven, når vejret tillader det (uden havearbejde og uden dårlig samvittighed over det) – strikketid (men kun så længe det er en nydelse) – korrekturlæsning af strikkeopskrifter i den udstrækning, jeg føler, at jeg kan koncentrere mig om det - læsning af en god bog – måske et lille hvil på sofaen midt på dagen – og et ganske kort skriv her på bloggen (uden at det skal stjæle den smule overskud, der er tilbage).
Rekreationsdage er typisk de dage, som ingen (undtagen min søde mand) ser, men det er vigtige dage, for uden dem, går en fib-krop helt ned. Mennesker, der ikke kender mig, ikke kender til fibromyalgi og dens smerter og træthed, ser mig ude blandt mennesker som glad, smilende og udstrålende overskud – men ingen ser de efterfølgende dage, hvor trætheden lægger sig som en tæt tåge, hvor smerterne bliver påtrængende, og hvor jeg derfor lukker mig inde herhjemme, så jeg stille og roligt kan genfinde mig selv og genopbygge en smule overskud og kræfter.
Jeg vil ikke bytte for en million – jeg har haft de dejligste dage, og jeg glæder mig over at kunne være med, at kunne bidrage med det, jeg kan, og at jeg nu har de skønneste minder.
Nu står den på rekreation!
Afslappende hilsener
fra
Merete.
