Vor sol er bleven kold
 a.jpg)
Vor sol er bleven kold
Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Sådan skriver Johannes V. Jensen i sin solhvervssang. Og ja, det er både koldt og vinterligt derude, dagene er korte, og vi lider under savnet af dagslys og solrige timer.
Jeg forsøger at få tanket lys og luft ved at tvinge mig selv af sted på gåture hver dag. I dag var ingen undtagelse. På trods af træthed og smerter fik jeg gået godt 8 kilometer – og vigtigst af alt, jeg fik set en smule sol, lidt blå himmel og en masse smuk skov.
Siden november har jeg kæmpet med min stress. Den vil gerne vise, at den er stærkere end mig. Den får mig til at miste fodfæstet, selv små dagligdags beslutninger, som andre ikke engang oplever som noget, man tænker over, bliver uoverkommelige. Nattesøvnen bliver en by i Rusland, trætheden ubeskrivelig, og de negative tanker kører i ring og truer med at overtage alt. Til sidst føles det som en trussel. Og det er en trussel, en reel trussel, for helbredet - både det fysiske og det mentale - lider overlast.
Mine gåture er min medicin. Bevægelse, lys og luft. Det er godt for mange ting. Det er godt for mig!
Det er nu 2 uger siden, vi passerede årets korteste dag. Nu bliver dagene gradvist længere. Endnu kan det ikke mærkes, men det er en dejlig tanke, at hver dag nu er en smule længere end den foregående.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt –
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Jeg tager Johannes V. Jensens optimisme til mig. Mine ture bærer frugt. Jeg sover bedre, jeg tænker klarere, jeg kan skrive, jeg kan overkomme min hverdag, mit håb er tændt, og jeg kan se frem mod lysere tider.
Jeg sender håb og lys ud til jer, som læser med.
…. nu er nedgang endt
og håbet tændt –
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Kærlige vinterhilsener fra
Merete.
